Aalborg Basketball Klub har lavet en indsamlingsaftale med Karat kaffe!
Nu kan du støtte klubben ved at samle værdimærker fra Karat-pakkerne.

Karat kaffe har taget initiativ til at støtte den lokale idræt. I den forbindelse har Aalborg Basketball klub lavet en indsamlingsaftale med kaffefirmaet.
Aftalen går i al sin enkelthed ud på, at klubbens medlemmer skal indsamle de værdimærker, som sidder på pakkerne. Klubben får herefter et økonomisk tilskud til dens aktiviteter svarende til antallet af indsamlede værdimærker. Karat giver 1,00 kr. pr. indsamlet værdimærke fra 500 g pakkerne og instant-glassene.
Mærkerne indsamles i kuverter, som Karat kaffe stiller til rådighed, og disse indsamlingskuverter skal så afleveres til klubben senest ved afslutningen af indsamlingsperioden, som er fastsat til den 1. februar 2011. Herefter skal klubben blot vente på, at pengene fra Karat bliver indsat på kontoen!
Alle kan deltage, da indsamlingen af Karat mærker ikke kun omfatter klubbens medlemmer. Venner, familie, naboer, kolleger osv. er også velkomne til at samle ind til klubben – jo større opbakning, jo større ekstraindtægt til klubkassen.
Vi håber, at du har lyst til at hjælpe Aalborg Basketball klub med at samle værdimærker, og ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at sende en mail til annetorp@aalborgbasket.dk










