Flot 4. plads til Drengeholdet
Dagen inden drengene skulle af sted til Pirates Cup, fik Johan desværre skadet foden ved trampolinspring, så han måtte melde afbud. Heldigvis kunne Mathias træde til med kort varsel, så vi stadig var 7 spillere af sted.
Vi mødtes ved Byplanvejen skole kl. 10 fredag formiddag sammen med Herre Junior som også skulle med til Norge. Vi skulle med færgen kl. 12.15.
Færgeturen gik med hygge, kortspil og lidt shopping. Vi skulle spille 1. kamp allerede første aften, så vi tog direkte til hallen da vi ankom. Efter kampene gik turen til skolen hvor vi skulle overnatte.
Deltagende spillere:
4. Rune
7. Teddi
8. Mads
10. Emil
13. Lasse
14. Mathias
15. Rasmus
Kampene:
Fredag:
Aalborg – Nittedal B 32-2
Lørdag:
Aalborg – Kolbotn 29-5
Aalborg – Frøya 10-20
Søndag:
Semifinale:
Aalborg – Nittedal A 8-21
Bronzekamp:
Aalborg – Kjelsås 14-23
Drengene spillede nogle gode og spændende kampe, og viste masser af godt spil. Det var faktisk første gang, at de spillede en turnering på hel bane. De har i den foregående hjemlige turnering spillet på halv bane. De har heller ikke været vant til at blive dømt så hårdt, i forhold til skridt, fejl og ført bold. Samtidig mødte de i de sidste placeringskampe nogle MEGET store drenge. Så alt taget i betragtning, var det et rigtig flot resultat med en 4. plads.
Vi var så heldige at kunne låne Malte Thiel og Frederik Chlander fra Herre Junior, som trænerer. Drengene var meget glade for det, og syntes at de lærte meget at dem undervejs.
Drengene har lært en masse under denne tur, som de kan tage med sig til kommende Cups.
Vi ankom til Hirtshals søndag aften kl. 19.45 hvor vi blev modtaget af forældre som kørte os til Aalborg.
Tak til forældre for opbakning og kørsel frem og tilbage fra Hirtshals. Det har været en fornøjelse at have drengene med, og jeg håber at de har lyst til flere cups i fremtiden. Jeg stiller gerne op hvis de vil have mig med :-)
Der ligger billeder fra turen på hjemmesidens fotoalbum
God sommer til alle.
Dorte Jensen










