Elitesamarbejde i Aalborg
”Tripple play” – en søndag i elitesportens og mangfoldighedens tegn.
Søndag den 13.12.09 fyres en regulær tre-trins-raket af.
Sportsgrenene volleyball, basketball og håndbold synes ikke umiddelbart at have mange ligheder udover, at de primært er en indendørssport som foregår med hænderne. Men derimod er der store ligheder på tværs af sportsgrenene, når det handler om at drive og udvikle en elitesportsklub. På den baggrund har Aalborg HIK, Aalborg Vikings og Aalborg HK indgået et samarbejde, som skal styrke klubbernes elitesportsarbejde, således at klubbernes sportslige ambitioner indfries.
De tre klubber repræsenterer den mangfoldighed, der er indenfor elitesporten i Aalborg og er tre beviser på, at foreningstanken kan udvikles og være medvirkende til at dyrke eliteidræt på højeste niveau.
Den 13. december markeres samarbejdet ved at der inviteres til arrangementet ”Tripple Play” i stadionhallen. Denne dag bliver det muligt at opleve klubbernes herre elitehold i følgende kampe:
Volleyball kl. 13.00: Aalborg HIK – Middelfart VK
Basketball kl. 15.00: Aalborg Vikings – Hørsholm 79’ers
Håndbold kl. 17.00: Aalborg HK – Odder Håndbold
Udover kampene vil dagen byde på et stort udvalg af forskellige aktiviteter og oplevelser for publikum.
Men allerede den 08.12.09 klokken 19.00 afholdes ”Stjernetræf” i Idrætshallen på Østre allé, hvor spillerne fra de tre hold konkurrerer i forskellige alternative discipliner.
Klubberne har store forventninger til samarbejdet og ser frem til at kunne lære af hinanden samt iværksætte forskellige tiltag til gavn for eliten i Aalborg. Og sidst men ikke mindst opnå en synergi effekt af dette samarbejde.
Vi glæder os til at byde publikum og presse velkommen i Aalborg Stadionhal den 13.12.09 kl. 13.00
Med venlig hilsen
Svend Pedersen Thomas Frost Jakob Ryttersgaard
Formand Sportschef Sportschef
Aalborg HIK Aalborg Vikings Aalborg HK
Tlf.: 21 73 74 54 Tlf.: 40 45 77 66 Tlf.: 40 28 51 12










