Development league taber vigtig kamp til Bakken
Efter Canal Digital Liga opgøret mellem Vikings og Bears var det tid til det en vigtig kamp i årets Development league.
D-league holdene mødes efter liga kampene og får mulighed for at spille mod hinanden i nogle spændende og lærerige opgør. Bakken var i D-league finalen sidste år og er et rigtigt godt mandskab ført an af Jacob Wang og Mikael Nielsen.
Vores D-leauge hold er vores unge liga spillere og et par af spillerne fra vores 2. divisionshold. I Aalborg har vi virkelig fået samlet os et talentfuldt hold. Ærgerligt var det dog at vi havde et par skader op til kampen idag og måtte bl.a. undvære Ivo Slavcev, Chris Brødsgaard samt Kasper Nyman.
Men Henrik Falsvig starter kampen med 2 sikre point og så er der ellers lagt brænde på kakkelovnen - for det var ekstremt højt tempo i 4 x 10 min.
Bakken starter dog bedst og kommer foran 2-10, 8-15 samt 11-22 før de unge vikinger får tilpasset sig tempoet. Men Bakken er et utroligt stærkt mandskab og efter 15 min. spil fører de 17-34. Timeout Aalborg. Coach Kristensen og Juul får ændret lidt taktisk og anført af Henrik Falsvig, Søren Sørensen og Thomas Kronborg får holdet kæmpet sig tilbage i kampen via et 11-4 run, hvor vi endda tillader os at brænde 3 ud af 6 straffekast.
Pausestillingen bliver 28-38.
3. periode er Aalborgs periode. Tobias Skiveren, som ikke har gjort meget væsen af sig i 1. halvleg, scorer alle sine 11 point i perioden ligesom Benjamin Sørensen viser fastbreak spil af høj klasse og tempo. Henrik Falsvig har et super flot detalje, hvor han trækker fejlen og på akrobatisk vis får sat scoringen samtidigt. Swish på straffekastet og spænding tilbage i kampen 57-64 inden sidste periode.
Aalborg giver den fuld gas nu og efter en Falsvig 3er, sætter Søren Hansen en flot lang 3er mens Søren Sørensen derefter siger "det kan jeg også" og sætter endnu en 3er. 70-72 med 4½ minut igen. Men så røg luften ud af ballonen og Mikael Nielsen, som var gæsternes bedste på dagen, scorer 11 point på 3 minutter og Bakken laver et vildt 17-0 run, hvorefter Søren Sørensen afslutter kampen med 2 point. Slutstilling 72-89.
Aalborg BK - Bakken/ABF 72-89
Aalborg BK: Henrik Falsvig 22 point, Søren Sørensen 15 point, Tobias Skiveren 11 point, Benjamin Sørensen 9 point, Søren Hansen 7 point, Thomas Kronborg 6 point, Søren Iversen 2 point, Aske Thorsteinsson, Anders Flindt, Daniel Lutzke og Nikolaj Kofoed 0 point.
Bakken/ABF: Mikael Nielsen 26 point, Frederik Rungby 14 point, Chris Hanna 12 point, A. Munk 12 point, Jacob Wang 11 point.










