ABK Basket tabte første kvalkamp til SISU
SISU var storfavoritter inden dagens møde i den første kvalifikationskamp til landets bedste række.
SISU startede også bedst, og var hurtigt foran 2-14, mest på grund af en storspillende Henrik Thomsen, som satte 12 point i første periode. Men ABK kom langsomt ind i kampen igen, og Christian Thomsen fandt afstanden fra 3-points linien med 3 af slagsen i første periode. Perioden endte 17-23.
Anden periode vekslede frem og tilbage, og kampen var helt lige perioden igennem. Flot forsvarsspil af Christian Rom stoppede SISUs insidespil, og med en i perioden stærk Carl Hood, betød dette et pauseresultat på 42-44. Det var to hold der ikke virkede til at være så langt i niveau fra hinanden.
ABK Basket har flere gange i sæsonen vist at de kan gå fra den ene ende af skalaen til den anden ende i samme kamp, og dette skulle også vise sig at være tilfældet i denne kamp. Det flotte spil i første halvleg var væk, mens SISU fortsatte en stabil linie i deres spil. SISU vinder perioden 23-13, og er således oppe med 12 point inden sidste periode. SISU spiller meget tålmodigt i angrebet, og dette giver pote.
Fjerde periode var med et tamt og modløst hjemmehold, som aldrig kommer ind i kampen igen. Skuffende, især med tanke på at første halvleg viste at niveauet mellem de to hold ikke er så voldsom stor. SISU rykker lige så stille fra, og i den sidst del af perioden kommer reserverne på begge hold ind; kampen var afgjort.
SISU vinder 69 - 90.
Det virker som en næsten umulig opgave at vende serien, men ABK Basket må på tirsdag vise at man ønsker at fighte for selv den mest spinkle chance!
Periodescore:
1. periode: 17 - 23
2. periode: 42 - 44
3. periode: 55 - 67
4. periode: 69 - 90.
Point for ABK Basket: Christian Thomsen 20, Carl Hood 18, Christian Rom 9, Jeppe Kristiansen 6, Mads Dyrvig 6, Søren Sørense 4, Robin Roth 4, Alan Nissen 2.










