Sæsonens største sejr i rækken!
Overskriften kunne også have været Fuhr 36 - Esbjerg 25!
Søndag kom seks unge Esbjerg-spillere til Aalborg for at spille kamp mod et hjemmehold med selvtilliden i orden efter en god kamp mod Lemvig. Kampen starter med at vi brænder tre oplagte chancer tæt på kurven inden vi får den første scoring i det andet minut. Esbjerg får udlignet lige efter, og derefter er der næsten kun spænding om hvor stor sejren skal blive! Vi spiller vores viking-forsvar hele kampen, får stjålet en masse bolde, får et hav af rebounds hvis vi bare går efter dem, og formår at holde tempoet hele kampen igennem og være koncentreret. Vi laver dog mange fejl, der skal vi blive bedre! Vi rammer ikke ret mange skud på dagen, men til gengæld har vi især én der kan lægge dem i under kurven, nemlig Fuhr! Hun er over alt i hele kampen og slutter på 36 point! Slutresultatet blev 113-25
Periodecifre: 24-4, 32-7, 20-11, 37-3
Div. fakta:
- 113 er højest antal point scoret i en kamp i rækken i år, samtidig som 25 er det laveste antal point
- På syv minutter i fjerde periode kører vi 22-0
- Alle Esbjergs spillere scorer
- Vi er på straffelinien to gange i kampen, begge gange er det Fuhr og begge gange i første periode
- Det er kun nr. 4 fra Esbjerg der ikke skyder straffe, alle deres ligger i de sidste 3 perioder
Esbjerg-spillerne skal dog have ros for at de blev ved med at kæmpe, det er godt nok svært når man er bagud med næsten 100 point! Der er helt sikkert talent i truppen, og det er nogle unge spillere der helt sikkert vil udvikle sig meget. Vi håber og tror på at de bliver i rækken også næste sæson, så skal det hårde arbejde nok bære frugt!
Point ABK:
Fuhr 36
Sara 17
Sandie 15
Sabine 12
Lone 10
Michelle D 8
Michelle T 7
Marie 6
Karina 2
Topscorer Esbjerg M. Carlsen 11
Næste weekend skal Sandie hjem til Sæby og vise dem hvad hun har lært ;) Vi er klare til kamp og skal fortsætte den gode stime vi er i inden vi har Skovbakken i sidste kamp som desværre først er efter påske.










