Goliath slog David i første pokalkamp
ABK Basket startede ellers ud som lyn og torden i aftenens pokalsemifinale, og havde angrebet oppe med 7-2. Men langsomt arbejdede Horsens IC sig ind i kampen, og det var især Miskovic som voldte store problemer for hjemmeholdets forsvar. Men ud over dette spillede ABK Basket stærkt i forsvaret, mens det mere var den anden vej det kneb. Meget lidt succes i insidespillet, var hovedårsagen til, at ABK Basket var bagude med 10 ved pausen, til trods for at Horsens IC blev holdt på kun 40 point.
Anden halvleg startede klart bedst for Horsens IC, som fuldstændig sad på kampen i denne periode. ABK Basket brændte alt for meget fra distancen, mens Horsens IC lagde sikre point i via tålmodigt og effektivt spil; især inside til Miskovic, som dominerede under kurven. Kun en sidste sekunds 3´er gjorde, at ABK Basket kun var nede med 21 inden sidste periode.
ABK Basket kom dog flyvende ud til fjerde periode, og viste, at de kunne spille meget bedre end de havde gjort. Holdet halede langsomt ind på Horsens IC, og med godt fire minutter igen, var man kun nede med 12, og havde bolden. Man begyndte at ane muligheden for at lukke hullet, inden returkampen. Desværre var det Horsens der lukkede kampen bedst, og kunne køre retur til Horsens med en 68-85 sejr i bagagen.
Horsens IC var i forvejen storfavoritter inden de to kampe, og det virker nu nærmest umuligt at vende det til en samlet sejr for ABK Basket. Ikke desto mindre har holdet en brændende lyst til at vise basketdanmark at man godt kan spille basket i Aalborg, så der vil blive spillet i højeste gear for at lave et så godt resultat som muligt.
Returkampen er torsdag d. 13. december kl. 19, Forum i Horsens.
Topscorer, ABK: Robin Roth 16, topscorer Horsens IC: Ivan Miskovic 27.










