Referat af debatmøde
Tirsdag 26. januar var der indkaldt til debatmøde for hele klubben ang. herreholdets fremtid. Formålet med mødet var for bestyrelsen at få en tilbagemelding på hvad klubbens medlemmer ønsker at bestyrelsen skal bruge tid på, og hva de er villige til at gøre for at bevare et elitehold på herresiden.
Til mødet var der mødt knap 30 personer op i klublokalet på Byplanvejen. Først blev formålet med mødet forklaret af eliteansvarlig Thomas Frost samt formand Sofie Venndt, og de forklarede også hvordan arbejdet igen i år har været hængt op på nogle få personer. Derefter blev de fremmødte inddelt i grupper hvor der så blev diskuteret nogle emner som bestyrelsen ønskede belyst.
Første debat var fordele og ulemper ved at have et elitehold. Fordelene som blev nevt var:
- Underholdning - vi kan lide at se ligabold
- Fokus på basket i regionen
- PR for klubben
- Bedre sponsor- og samarbejdsmuligheder
- Prestige - I forhold til ungdommen
- Idoler/rollemodeller
- Trænere
- Motivation
- Talentudvikling er hurtigere og bedre med alt, hvad der er stablet på benene rundt eliteholdet.
- Øget mulighed for hal- og styrketræningstider - Fastholdelse af talenter, fordi de kan "blive til noget" i klubben
Ulemper:
- Arbejdet
- Der er mere arbejde med et elitehold.
- Kræver stor opbakning i klubben
- Der er pt for lidt opbakning/engagement blandt klubbens medlemmer og manglende koordinering af de kræfter, som trods alt møder op - Prisen
- Kræver sponsorer
- Et komplekst bødehierarki af "dummebøder" fra forbundets side
Arbejdet nævnes af alle debatgrupper, som den altovervejende ulempe eller udfordring ved at have et elitehold. Prisen kan justeres alt efter ambitionsniveau og ved at sørge for ikke at få dummebøder fra forbundet.
Folk var for det meste positivt indstillet til at have et elitehold i klubben, så udfordringen er derfor at finde ud af hvordan arbejdet kan struktureres så det er en overkommelig opgave.
Debat 2 var derfor hvordan kan vi fortsætte med både bredde og elite.
Det overordnede var at der er behov for en større klubånd!
- Engagement, engagement, engagement over hele kammen, både bredde og elite.
- Foreningstankegangen skal udbredes
- Ungdom skal opdrages til at hjælpe, det er ikke en pasningsordning
- Breddeseniorerne skal kraftigt opfordres til at hjælpe og sætte pris på klubben inkl. eliten
- Eliten skal tage deres ansvar overfor klubben alvorligt
- dommerbordstjanser
- træneropgaver med entusiasme - også selvom man hellere var fri - Socialt fællesskab
- Flere tværgående arrangementer?
- Eliten mere synlig til fester?
- Eliten skal være mere synlig for ungdommen - "Adoptivfamilie": Udenlandske (elite)spillere "adopteres" af en basketfamilie (fx. en ungdomsspillers familie), som laver middag til spilleren en gang om måneden el. lign.
lidt ligesom buddykonceptet kendt fra universitet i forbindelse med udenlandske studerende
Koordinering
- Forventningsafstemning: hvad forventer man, og hvad vil man give?
- Nedsæt et velfungerende og ansvarsbevidst eliteudvalg, som skal varetage koordinering, kampafvikling og andre dagligdagsopgaver vedr. eliten
- Løbende kommunikation/motivation
- Lave konkrete beskrivelser af de opgaver der skal løses, så folk kan se at de ikke er så store og dermed godt vil bidrage
Økonomi
- Adskille økonomi: måske helt adskille elite i en ny klub
- Få et budget til at fungere uden sponsorer
- Personligt spilletøj og bolde for at lette økonomien
Elitespillere skal udvælges i forhold til deres evne og vilje til at agere professionelt i klubben (engagere sig i ungdommen, arrangementer m.m.) og gøre kravene klare for dem helt fra starten af.
Konklusionen på mødet blev at bestyrelsen (ud over at kæmpe videre med alle de daglige opgaver) nu skal forsøge at lave nogle arbejdsbeskrivelser som kan uddeles til andre i klubben på mindre opgaver der skal løses, i håb om at få arbejdet delt ud og lette bestyrelsen del af "driften".
Der skal holdes et møde med eliteholdet hvor det skal gøres klart for dem de forventniger der er til dem fra klubben, og hvad der skal til for at der er nogen der vil stille op og gøre et stykke arbejde for at de kan spille kampe.
Og når vi ved lidt mere om hvilken række herrene skal spille i næste sæson, så vil der blive holdt et møde mere hvor vi kan snakke videre om tingene, forhåbentlig fordele nogle opgaver til folk som har lyst til at lave dem og planlægge næste sæson.
Det kan kun opfordres til at der er endnu flere der deltager i det næste møde, ikke for at få opgaver, men for at give deres mening til kende! Og kan du allerede nu overskue at hjælpe bestyrelsen med nogle praktiske opgaver, så tag endelig kontakt!










